Botoxbehandling

Botolinum toksin (”Botox”) har forskellige handelsnavne til kosmetisk brug: f.eks. Azzalure og Vistabel. Botolinum toksin anvendes primært til at mindske og fjerne rynker i øverste del af ansigtet (pande og øjenomgivelser), men anvendes også til korrektioner i underansigtet. Botolinum toksin virker ved at afslappe muskulaturen under huden, der bevirker at rynkerne i huden af udglattes.

Før behandlingen:
Det kræver en forundersøgelse hos en speciallæge før første behandling. Herefter er betænkningstiden minimum 48 timer.

Selve behandlingen:
Behandling tager få minutter og forbundet med kun meget let ubehag i forbindelse med injektionen, der tager få minutter. Effekten kommer efter 3-7 dage og holder i 3-6 måneder.

Efter behandlingen:
Undgå at dyrke sport og anvende make-up i første døgn efter behandlingen.

Bivirkninger:
Der er risiko for mindre blå mærker, let rødme og hævelse i huden i kort tid efter behandlingen.
Der kan opstå hovedpine, træthed og influenza lignende symptomer i 1-3 dage efter behandlingen. Alle bivirkninger er forbigående og forvinder efter få dage.

Komplikationer:
Der er risiko for at udvikle tørre øjne, hængende øjenlåg (ptose), hængende øjenbryn, poser under øjnene, infektion og allergi. Yderst sjældent kan toksinet vandre og påvirke øjenmusklerne og give dobbeltsyn. Ved behandling af halsen kan toksinet påvirke vejrtrækningsmusklerne og give lammelser. Alle komplikationer er forbigående. Ved tegn på komplikationer, kontakt behandlingsstedet.