Peeling

Peeling er en kemisk hudbehandling, der findes i mange udgaver og styrker. Behandlingen stimulerer huden til at forny sig og genskabe fornyet hudoverflade. Der findes mange styrker fra meget overfladisk, overfladisk, mellem dyb og dyb peeling. Peeling kan anvendes til behandling af rynker, pigmentforandringer, ar og slap hud.

Før behandlingen:
Visse peelinger kræver at huden forberedes med særlige cremer. Dette aftales ved forundersøgelsen. Forundersøgelse og peeling kan i nogle tilfælde foregå samme dag, i andre tilfælde kræver det betænkningstid.

Selve behandlingen:
Afhængig af styrken, gøres peeling i vågen tilstand med eller uden lokalbedøvelse, eller i fuld narkose. Behandlingen tager typisk mellem 45-60 minutter.

Efter behandlingen:
Afhængigt af styrken vil huden udvikle hævelse, rødme og skalle af i op til tre-fire uger. I denne periode er uden sart, og man skal derfor også undgå direkte soleksponering.

Bivirkninger:
Det er normalt at huden bliver tør, rød, hævet og skallende. Graden af disse symptomer afhænger af styrken af peeling og varierer fra person til person. Let rødme kan vare i optil tre måneder.

Komplikationer:
Længerevarende rødme, tørhed, hyper- eller hypopigmentering og ar.