Sklerosering af kar

Sklerosering af kar er en metode til at fjerne eller mindske synligheden af overfladiske karsprængninger/karudvidelser. Behandlingen egner sig bedst til små og mellemstore karsprængninger. Lægemidlet man benytter hedder Aethoxysklerol. Aethoxysklerol nedbryder karvæggen via en kemisk irritation.


Før behandlingen:

Det kræver en forundersøgelse af en speciallæge før første behandling. Herefter er betænkningstiden 48 timer.

Selve behandlingen:
Behandlingens varighed afhænger af, hvor mange og hvor store kar, der skal skleroseres. Typisk varer den mellem 30-45 minutter. Behandlingen skal i visse tilfælde gentages 2-3 gange afhængigt af udgangspunktet. Resultatet holder typisk i 1-2 år.

Efter behandlingen:
Det er normalt at være øm og rød i huden i to-tre uger efter behandlingen. Det er også normalt at få blå mærker i de behandlede områder.

Bivirkninger:
Forbigående kløe, svie, ømhed, rødme og blå mærker.

Komplikationer:
I meget sjældne tilfælde kan opstå allergi og infektion.