Laserbehandling mod rynker
Laser klassificeres afhængig af formålet og lasertypen som non-invasiv eller invasiv.
Laserbehandling anvendes til forbedring af akne, aknear, rynker, slap hud, hudforyngelse, karsprængninger, fjernelse af hårvækst og pigmentforandringer. Der findes mange typer laserbehandlinger til hvert sit formål. Laser virker ved at et lys med en given bølgelængde rammer forskellige elementer i huden, som udvikler en varmeenergi. Det er varmen, der virker behandlende på huden. Bølgelængden på lyset justeres ind afhængig af, om det er til behandling af karsprængninger, ar-behandling, pigmentskader eller hårfjerning. Behandlingen stimulerer huden til at danne nye celler som erstatning af de gamle.
Før behandlingen:
Noninvasiv laser behandling kræver ikke forundersøgelse (typer som IPL, visse overfladisk YAG laser og lign.).
Invasiv laserbehandling kræver en forundersøgelse ved en speciallæge (YAG-laser, CO2-laser, fraktioneret laser, Erbium-YAG laser). Invasive laserbehanlinger kræver man opstarter i antibiotisk og antiviral behandling både før og efter behandlingen.
Selve behandlingen:
Varigheden af behandlingen varierer afhængigt af størrelsen af området, der behandles. Typisk tager en behandling mellem 5-60 minutter. Nogle laserbehandlinger kræver det gøres i lokalbedøvelse eller under fuld narkose f.eks som led i en større kirurgisk behandling.
Efter behandlingen:
Noninvasiv laser kan efterlade huden med let ømhed, rødme og en anelse hævet.
Invasiv laserbehandling kan efterlade en større og dybere sårflade, der skal hele op i løbet af cirka tre uger.
Bivirkninger:
Ømhed, rødme, afskalning.
Komplikationer:
Længerevarende rødme, forbrænding og ar-dannelse. Hyper- og hypopigmentering. Meget sjældent opstår infektioner.